Når du vil værne om seksualiteten, parforholdet og selvværdet… - "Få mere livsglæde i alt"
Seksuel sundhed
 
Oplæg til temaaften omkring handicappede børn og seksualitet - hvor ligger ansvaret?
 
Som mor til en multihandicappet dreng og sexolog, vil gerne bidrage til hvordan I som institution åbner op for dette område. Jeg vil opfordre til at snakke åbent omkring seksualitet og fastsætte rammer for hvordan I håndtere dette område. Jeg fortæller min baggrund for hvorfor jeg tror det er vigtigt at inddrage forældrene i denne sammenhæng.  
Jeg har været med på sidelinjen i projekt” seksualpolitikker på specialskoler” og kan derfor se, at behovet for at vinklen ”forældreinddragelse” er til stede. Jeg mener det er vigtigt at vi som forældre samarbejder med institutionen, pædagogerne, lærerne og andet personale, omkring vores børns seksuelle sundhed, på lige vis som andre udviklingsområder for vores børn med specielle behov.
 
WHO’s definition af seksuel sundhed pointerer, at seksuel sundhed er afgørende for at have et godt liv. Det har stor betydning for den enkeltes livskvalitet og generelle sundhed, hvordan den seksuelle sundhedstilstand er. Der kan være voldsomme personlige omkostninger forbundet med seksuel usundhed, såvel fysisk som psykisk men ikke mindst socialt, da de mest basale behov for socialt samvær kan bliver kompromitteret.
 
I 2002 definerede WHO seksuel sundhed på følgende måde:
 
Seksualitet er en naturlig del af menneskets udvikling gennem alle livets faser og inddrager både fysiske, psykologiske og sociale komponenter. Seksuel sundhed indebærer en positiv tilgang til menneskelig seksualitet og er derfor en essentiel del af den reproduktive sundhed. Den omfatter integration af et individs kropslige, følelsesmæssige, intellektuelle og sociale aspekter på en måde, som positivt beriger og forstærker personlighed, kommunikation, kærlighed og almenmenneskelige relationer.
 
 
Under mit oplæg vil jeg bl.a. komme ind på:
    Seksuel udvikling fra barn til voksen
    Berøring
    Kroppen udvikling
    Normer/regler
    Etik og moral
    Grænser/respekt
 
Mennesker med handicaps seksualitet er tabu – et tabu som forstærkes af den manglende normalisering via tilstedeværelse i mediebilledet. Når begreberne handicap og seksualitet endelig optræder sammen, handler det ofte om problematikker.
Mennesker med handicap har 2-3 gange større chance for at blive udsat for et seksuelt overgreb end andre. Ofte bliver overgrebet begået af en person de kender – en anden beboer på bostedet, en klassekammerat, personale eller familie. Disse fakta indikerer, at mennesker med handicap har svært ved at udleve deres seksualitet på en sund og tryg måde.
Hjemmeside drevet af  Vistaprint